|
Written by Sofie Gry
|
|
Tuesday, 27 March 2012 19:51 |
|
Henover de sidste par måneder har Yngresagen fået vokseværk. En ny afdeling har set dagens lys i Aarhus og tæller allerede fem aktive medlemmer. De har haft travlt med at finde på plads og kridte banen op for, hvordan vi i Yngresagen for alvor kan komme godt fra start og gøre en forskel i smilets by. Det er naturligvis ikke noget, som de kan gøre alene, og derfor er den første aktivitet allerede rykket fra tegnebrættet og er ved at blive realiseret.
Det sker ved vores Idéaften, som løber af stablen i hjertet af Aarhus allerede i morgen. Her får du ikke bare mulighed for at få indblik i Yngresagen og vores nystartede afdeling i smilets by. Du kan også sætte et markant fingeraftryk på, hvad afdelingen skal prøve kræfter med. Dertil kan du byde ind med dine tanker om to af tidens hotte emner hos os i Yngresagen såvel som på den politiske dagsorden: ungdomsarbejdsløshed og solidaritet mellem generationerne.
Læs mere om eventet og tilmeld dig på Facebook. Uanset om du sprudler med idéer, eller du blot er nysgerrig, er du sikret en casual, hyggelig og inspirerende aften med masser af snak, kaffe, frugt og kage.
|
|
Læs mere
|