Malmø. Det var der, jeg studerede for et halvt års tid siden, og med et hjem i København betød det en god halv times pendling hver vej.

Jeg har egentlig altid nydt turen. Øresundsbroen er smuk på sådan en kold, gryende morgen. Men der var en dag, hvor den smukke udsigt ikke kunne redde humøret. Jeg mødte, lettere overrasket, en gammel klassekammerat i kupéen, en god pige, og vi udvekslede selvfølgelig den klassiske status i forhold til vores nuværende livssituation. Hendes verden var en noget anden end min. Det stak i hjertet.

Efter gymnasiet var hun taget til sydamerika, hvor hun forelskede sig i en universitetsstuderende, og det udviklede sig hurtigt.Reglerne i Danmark dikterede, at de to unge ikke kunne bo sammen her. Så langt rækker friheden ikke herhjemme. De måtte i stedet flytte til Sverige. Her pendlede hun frem og tilbage for at se familien og passe sit arbejde.

For i Danmark har vi vel snart nordisk rekord i at gennemføre dårligt, politisk håndværk. 24-års-regel, pointsystem, tilknytningskrav, nedsættelse af den kriminelle lavalder, nægtet familiesammenføring med børn mellem 15 og 18 år. Det er ikke for ingenting, at Danmark ligger i konstant krig med Børnekonventionen. Det er ikke for ingenting, at regeringens egen kommission på det kraftigste anbefalede ikke at ændre den kriminelle lavalder.

Og hvad er det egentlig for nogle signaler at sende?

Kriminaliteten blandt unge er kun faldet, år efter år, og alligevel bliver der fra politikernes side bebudet mere 'konsekvens' med dertilhørende forebyggende og hjælpende initiativer. Den sidste del af pakken har man imidlertid bare glemt at pakke ud.

Med 24-års-reglen rammer man uskyldige mennesker, der ellers i alle mulige andre sammenhænge anses som myndige, og det er ikke engang sikkert, at vi hjælper dem, som reglen oprindeligt var tiltænkt. Med Ungepakke I og II har man, ifølge flere kloge hoveder, dæmoniseret en hel generation, og den negative tone synes, helt uberettiget, at have forgrenet sig til måden unge generelt bliver omtalt og opfattet. Med mistillid og mistro. Det er ingen tjent med.

PS. I Malmø er der i dag et område, der bliver kaldt Malmö K. Malmö København. Det kan man jo så tænke lidt over.. 

Klummen er skrevet af Yngresagens formand, Sofie Rye, og er den 6. september 2011 bragt på metroexpress.dk