I weekenden danner Syddansk Universitet i Odense ramme om et stort anlagt ungdomspolitisk topmøde. Bag initiativet står gruppen ’Unge ta’r ansvar’, der favner over en lang række ungdomsorganisationer. Det erklærede mål med dagen er at fremlægge og vedtage en ungdomspakke, der samtidig skal danne grundlag for en konkret ungdomspolitik, der sætter fokus på unges uddannelsesmuligheder og den galopperende ungdomsarbejdsløshed.

For enhver der har fulgt blot lidt med i den politiske debat i kølvandet på finanskrisen, kan der ikke herske tvivl om, at netop disse to temaer er centrale for at fremtidssikre den danske samfundsøkonomi. Derfor er de også et centralt omdrejningspunkt i vores arbejde i Yngresagen, og derfor vil vi gerne være med til at sætte fokus på, hvorfor en konkret national ungdomspolitik er bydende nødvendig. 

Viden er Danmarks bedste eksportvare
Ungdomspolitik var også på programmet i Odense for tre år siden, da Yngresagen blev stiftet ved verdens første yngredag. Siden hen er der løbet mange bække i åen, men alligevel er det svært at spore de store ungdomspolitiske visioner på Christiansborg. Det kan i den grad forekomme paradoksalt, når nu viden ifølge et utal af erhvervsspidser og økonomer bør have en af de højeste prioriteter, hvis vi skal sikre Danmarks konkurrenceevne i den globale landsby.

Her er vi på nogle områder godt med. Særligt er der et stigende fokus på livslang læring via et blomstrende udbud af efteruddannelsesmuligheder. En tendens der utvivlsomt har været medvirkende til, at Danmark netop er blevet kåret, som Europas bedste til at tilegne sig viden igennem hele livet. Samtidig er det en positiv tendens, da EU i 2005 udpegede fleksibilitet mellem uddannelse og arbejdsliv, som en central i forhold til at imødegå den demografiske udfordring i den vestlige verden.

Er 95 procent et luftkastel?
Alligevel er det tvivlsomt, at vi i Danmark har råd til at hvile på laurbærrene ovenpå. Det er nemlig nødvendigt at have en vis uddannelsesmæssig ballast for at kunne tilegne sig ny viden igennem hele livet, og her halter vi langt efter de politiske visioner. Mantraet lyder, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men sandheden er, at knap en femtedel af dem, der gik ud af folkeskolen for ti år siden endnu ikke har fuldført en uddannelse.  

Det er derfor nødvendigt at stille spørgsmålstegn ved, om 95 procent visionen er et luftkastel, eller hvad der i modsat fald skal til for at nå i mål. Netop det spurgte vi vores medlemmer på Facebook om for noget tid siden. Buddene vi fik tilbage gik både på at genindføre af den frie unge ungdomsuddannelse og på at styrke de faglige miljøer i hele uddannelsessystemet samtidig med, at der i større grad skal implementeres succeshistorier fra andre lande.

Nye ungdomspolitiske visioner nu
Der er altså i høj grad plads til politisk nytænkning og forbedring på uddannelsesområdet. Derfor er det vores håb, at gruppen bag ’Unge ta’r ansvar’ med deres udspil formår at fjerne tendensen til, at området decimeres til en arena for teoriafprøvning og en politisk kamp om, hvem der har den største pisk og gulerod. Vi vil i hvert fald følge deres forsøg tæt og samtidig foreslå, at partierne på Christiansborg hver især får en ungeordfører. 

Dertil vil vi i anledning af OECD’s konference om unges beskæftigelsesmuligheder i næste uge sætte fokus på ungdomsarbejdsløshed i Danmark i den kommende tid. Målet er at komme med konkrete bud på politiske tiltag, der kan styrke ungdommen på arbejdsmarkedet i samspil med de øvrige generationer. Én ting er dog sikkert; udfordringerne er så mange, at ungdomspolitikken skal hives frem fra støvede børne- og ungepolitikker rundt omkring i landets kommuner.     

Hvad mener du?
Kom med dit bud på, hvilke fokusområder, der skal være i en national ungdomspolitik nedenfor.