Studiestart er lige om hjørnet, og massevis af unge flokkes lige nu om de få boliger i de store studiebyer, der ligger inden for økonomisk rækkevidde, som summende bier om en bøtte honning. Samtidig buldrer valgkampen afsted med boligpakker fra både højre og venstre som et af de mere hotte temaer. Her i Yngresagen synes vi, at det ville være et spændende tankeeksperiment, hvis politikerne stoppede op her midt i den ophedede debat om, hvis pakke til boligkøberne, der er bedst. Det er trods alt kun hver tredje vælger, der giver et thumbs up til de to blokkes boligpakker. 

I stedet ville det være forfriskende, hvis de så tog fat i behovet for at skrue en holdbar boligpolitik sammen, hvor der også er plads til os unge, når boligmarkedet er til debat. Alle eksperterne peger jo alligevel på, at boligpakkerne vil have en beskeden effekt på det bundfrosne boligmarked. Og samtidig har 80 procent af landets kommuner ikke en ungdomsboligpolitik til trods for, at at der i de kommende år kommer endnu flere unge ud på et boligmarked, som reelt er lukket for de fleste af dem. 

Så kære politikere; drop nu valgflæsket og tag fat i de reelle udfordringer på boligmarkedet.

Den almene bolig er det nye forjættede land
Stik imod hvad de fleste måske tror, er hverken ungdomsboliger, kollegier eller luksuslejligheder i de hippe kvarterer indkøbt til projektbarnet af curlingforældrene, den mest almindelige boligform blandt unge. Faktisk er det kun én enkelt ung ud af ti, som bor på den måde. Resten af os er ude på det almindelige boligmarked i fri konkurrence med resten af den voksne befolkning.

Og her er det ikke nemt at finde en bolig, som er til at betale og ligger inden for en rimelig afstand til uddannelsesstedet eller arbejdet. Et godt bud kunne være en almen bolig. Men efter sidste års boliglov er netop denne boligform blevet til et slags forjættet land, der er særligt forbeholdt de indviede, der kan søge via den interne liste. Det er en gruppe som langt de færreste unge er en del af. Derfor er en tredjedel af landets unge forvist til det private lejemarked, hvor alt for mange kommer i klemme med lyssky kontrakter eller alt for høje huslejer.

Fra attraktiv investering til gældsfælde
Ser vi blot små fem år tilbage til tiden før de offentlige vurderinger tog et højdespring, som er en olympisk mester værdig, i 2007, var det andelsboligmarkedet, der tog prisen som boligmarkedets forjættede land. Ikke mindst for de unge, hvor andelsboligerne var et attraktivt alternativ til de økonomisk uopnåelige ejerboliger og overprized lejelejligheder eller værelser.

Den tid er nu endegyldigt slut, og andelsboligmarkedet har i stedet forvandlet sig til en sump for de, der købte lige før priserne på andelsboliger begyndte at rasle ned, da krisen skyllede ind over landet for tre år siden. Sidenhen er flere andelsboligforeningers økonomi begyndt at falde fra hinanden. Som ved et trylleslag er den før så “sikre investering” derfor blevet til en gældsfælde, som har stavnsbundet mange unge par. Og mange unge børnefamilier, som ikke kan flytte, når pladsen bliver for trang.   

Men er der brug for en boligpolitik for unge?
Her i Yngresagen, er svaret klart JA. I løbet af det næste årti kommer der godt 100.000 ekstra unge ud på et boligmarked, som allerede nu ikke er gearet til de unge. Uanset hvordan vi vender og drejer det, er vi unge den generation, der flytter mest. Det er jo netop i ungdomsårene, at vi har friheden til at flytte efter skole eller arbejde. Det er også her vi skaber vores egen base, og det er i ungdomsårene, at en bliver til to og måske tre eller endda flere.

Derfor er det fedt at se tiltag som ændring af tomme ældreboliger til studieboliger, og det bliver spændende at se, om vi faktisk får en gratis boligrådgivning i de store studiebyer, som SF's Nanna Westby er klar med et lovforslag om her til efteråret. Selvom idéerne er gode, er de dog blot dråber i havet. Deltag i debatten nedenfor og kom med dit bud på, hvordan de unge også kan få en plads i fremtidens boligpolitik!